Fynsk sygehus fjerner mad fra cementblander
Svendborg Sygehus er på Fødevarestyrelsens liste over steder, der har brugt produkter fra Nordic Ingredients.
OUH Svendborg Sygehus har destrueret alle produkter, som fødevarevirksomheden Nordic Ingredients har leveret til dem. Det oplyser sygehusets pressechef torsdag aften.
Nordic Ingredients blev onsdag lukket af Fødevarerejseholdet, da virksomheden langt fra overholder styrelsens regler for hygiejne. Blandt andet blev dele af maden produceret i en cementblander.
Torsdag siger sygehusets pressechef Kristian Serge Skov-Larsen, at alle resterende produkter nu er trukket tilbage.
- Vi har trukket alle resterende produkter tilbage, som Nordic Ingredients har leveret til os. Køkkenet er her til aften i gang med at destruere de produkter, vi skulle have tilbage, siger han til Ritzau.
Sygehuset undersøger nu, hvordan de kan have fået leveret mad fra en virksomhed, der ikke er godkendt af Fødevarestyrelsen.
Svendborg Sygehus er på Fødevarestyrelsens liste over de sygehuse eller plejehjem, der havde modtaget produkter fra Nordic Ingredients.
På den liste er 10 andre sygehuse og plejehjem - deriblandt centralkøkkenet på Aalborg Universitetshospital Syd og Vendsyssel Sygehus.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet