Transportminister Hans Christian Schmidt (V) er nu indstillet på at forbedre sikkerheden på Svendborg-banen mellem Odense og Svendborg, hvor en 11-årig dreng i sidste uge blev dræbt i en overskæring.
Fyens Stiftstidende skriver, at lokoførerne på banen kræver, at overskæringerne på strækningen, der kun er sikret med halvbomme, bliver sikret bedre.
- Der er en række farlige overskæringer, og det ligger hele tiden i baghovedet, at vi risikerer at slå flere ihjel, siger Kim Kyhn, der er tillidsmand og selv har kørt på strækningen siden 1988.
- En række veje krydser skinnerne, og 26 steder stoppes bilister, cyklister og gående kun af bomme, der dækker halvdelen af vejen, så det især for gående og cyklister er let at krydse sporene. Det var det, der skete fredag, siger Kim Kyhn til Fyens Stiftstidende.
Han støttes af borgmestrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Odense, og transportminister Hans Chr. Schmidt (V) er indstillet på at forbedre sikkerheden:
- Når togets hastighed er sat op til 120 kilometer i timen, må vi også sørge for, at sikkerheden følger med. Anbefaler eksperterne, at helbomme øge sikkerheden, må vi finde de nødvendige penge, siger ministeren til Fyens Stiftstidende.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde