En allerede fyret chef - Anders Asbjørn Jensen - fra Københavns Ejendomme under Københavns Kommune var inhabil i forbindelse med et udbud og indgåelsen af et såkaldt driftspartnerskab i Vanløse mellem Københavns Ejendomme og tegnestuen T Plus.
Desuden har han løjet om sit venskab med ejeren af tegnestuen T Plus, Teddy Christensen.
Det konkluderer en omfattende intern kulegravning fra Københavns Kommune efter, at TV2s Operation X-udsendelse "Korruption i kommunen" i november sidste år satte fokus på chefen, der kort efter udsendelsen blev fyret.
Anders Asbjørn Jensen underrettede nemlig ikke sin ledelse om sit venskab med direktøren i T Plus, som han ellers skal ifølge forvaltningsloven.
Derimod talte han flere gange usandt, da ledelsen gik ham på klingen med spørgsmål om hans relation til driftspartneren, lyder det i en pressemeddelelse fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
- Vi har at gøre med skatteborgernes penge, og derfor må den her slags ting bare ikke ske. Men undersøgelsen viser også, at der ikke er noget galt med vores procedurer og forretningsgange, siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Dette er et enkeltstående, stærkt beklageligt tilfælde - men hvis vores procedurer var blevet overholdt i den konkrete sag, så var det her ikke sket.
Kulegravningen har derimod ikke kunnet finde dokumentation for, at chefen i Københavns Ejendomme skulle have været korrupt og modtaget bestikkelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker