Fyring af chefer koster danske kommuner millionbeløb
-Det strider mod befolkningens retsfølelse, når fyrede topchefer skal have så meget med sig, siger forskningsansvarlig ved Professionshøjskolen UCN til TV 2 om kommunernes million-udgifter til fratrædelse.Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mens mange danske kommuner skal spare på flere velfærdsområder, bruges millioner på chefers fratrædelse.
Fyringer af chefer har kostet danske kommuner mindst 257 millioner kroner siden januar 2022.
Det skriver TV 2, der har søgt aktindsigter hos landets 98 kommuner.
Udbetalingerne fordeler sig ifølge mediet over mindst 223 chefansatte.
- Det strider mod befolkningens retsfølelse, når fyrede topchefer skal have så meget med sig. De her penge kunne jo være blevet brugt på alt muligt andet i kommunerne. Her får man ingenting for pengene. Det er en ren gavebod, siger Henning Jørgensen, forskningsansvarlig ved Professionshøjskolen UCN til TV 2.
En af grundene til, at fyringer af chefer koster landets kommuner millioner af kroner, skal ifølge mediet findes i en chefaftale mellem KL (Kommunernes Landsforening) og en række fagforeninger.
LÆS OGSÅ: Se listen over kommunens gyldne håndtryk: Disse chefer fik også millioner med sig
For direktører gælder det, at de ofte ansættes på kontakter, hvor de ved en eventuel fyring får 12 måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse. Nogle får desuden også løn i op til 12 måneder i opsigelsesperioden.
Michael Ziegler, der både er Borgmester i Høje Taastrup og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, siger til TV 2, at han "godt forstår forargelsen" over kommunernes store fratrædelsesudgifter.
- Det er svært at forklare og forsvare en situation, hvor direktører for eksempel er ansat i ganske kort tid, men forlader kommunen med et stort gyldent håndtryk. Det er simpelthen ikke rimeligt, siger han til mediet.
Opgørelsen kommer ganske få dage efter det seneste lokale gyldne håndtryk til en chef i Lolland Kommune. Den sag kan du læse mere om i artiklen her.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker