Gade kritiserer bogudgivelse

Forsvarsminister Søren Gade (V) beklager nu, at Politiken har valgt at trykke hele den omstridte bog "Jæger - i krig med eliten".

Til TV2 News siger ministeren:

- Vi er nødt til at anerkende, at der nogle ting, som af hensyn til andre menneskers sikkerhed for nærværende ikke tåler dagens lys. Og når forsvaret siger, her er en situation, så må vi undersøge det. Det er derfor, vi har et retssystem. Det er ikke noget, vi trækker i en automat og siger: "Nu nedlægger vi et fogedforbud". Det er dommeren, der vurderer det. Her vil man snigløbe det ved at sige, at vi vil ikke vente på, at dommeren har udtalt sig. Det, synes jeg, er forkert i denne sag, siger Søren Gade.

/ritzau/

Forsvarsminister Søren Gade kalder det uheldigt, at Politiken har udgivet tidligere jægersoldats bog og mener, avisen skulle have afventet fogedsagen i morgen.

Offentliggjort Sidst opdateret