Gade på Frederiksberg er kåret som en af de mest cool i verden
Værnedamsvej på Frederiksberg er placeret som nummer fem over de mest cool gader i verden. Mediet Time Out står bag. (Arkivfoto). Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
20.000 mennesker har svaret på, hvilke nabolag i verden de synes er mest cool. Dansk gade optræder på listen.
På kanten af Frederiksberg finder man Værnedamsvej, der netop er blevet kåret som en af de mest cool gader i verden.
Mediet Time Out står bag en liste over de 33 mest cool nabolag i verden, hvor den danske gade optræder som nummer fem. 20.000 mennesker er blevet spurgt til råds.
- På en eller anden måde har vejen undveget turismen, hvilket har været med til at gøre dens tiltrækningskraft endnu stærkere, lyder det i beskrivelsen af Værnedamsvej.
- Med sine friske blomster, søde butikker, vinbarer, ostebutikker og endda en fransk skole er det noget af et mini-Paris i den danske hovedstad, skriver mediet videre.
Time Out ville gerne have indblik i, hvilke områder de lokale er vilde med. Formålet var at finde anbefalelsesværdige steder med henblik på udvalget af spisesteder og natteliv.
De tusindvis af besvarelser blev siden nøje gransket af "eksperter" udvalgt af mediet.
De har øverst på listen placeret Rue Wellington, der er en gade i den canadiske by Montreal.
- Når en af de bedste barer og en af de bedste nye restauranter i byen ligger i hver sin ende af en gade, er der ingen tvivl om dens cool faktor, skriver Time Outs panel.
- Især når den pågældende by er en af verdens gastronomiske hovedstæder.
Efter Rue Wellington følger Gertrude Street i Melbourne, Great Western Road i Glasgow og Yongkang Street i Taipei.
Det er ikke første gang, at Danmark optræder på en lignende liste.
I juni blev København kåret som den bedste by at bo og leve i på en liste over 25 byer. Det var livsstilsmagasinet Monocle, som stod bag.
Magasinet fremhævede i kåringen Københavns håndtering af coronakrisen, byens "vibrerende" kulturliv og en fremadstormende økonomi.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker