Au pair-piger fra Filippinerne har lagt op til 13.000 kroner i lommerne på uautoriserede mellemmænd, før de sætter deres ben i Danmark.
Det fremgår ifølge berlingske.dk af en undersøgelse, som Center mod Menneskehandel har foretaget.
Pigerne er nødt til at låne penge for at betale prisen til mellemmænd, og det skaber en gæld, der siden presser dem ud i sort arbejde i Danmark.
- De har det her brændende ønske om at komme til Vesten, så de er villige til at gå ind på dårlige vilkår og udsætte sig for noget, som ikke er menneskehandel nu, men som skaber en stor sårbarhed, siger Gitte Tilia, koordinator i Center mod Menneskehandel, til berlingske.dk.
Rapporten fortæller, at de filippinske au pair-piger, har betalt mellem 2000 og 13.000 kroner ud over flybilletten for at komme til Danmark. Det er ikke direkte tale om menneskehandel, men misbrug af uvidenhed og adgang til internettet, som ellers kunne skabe den kontakt, som mellemmændene sørger for.
Jakob Bang, der er forbundssekretær i FOA og koordinator for Netværket for Au Pair, kender til problemerne og siger, at gælden får pigerne til at forsøge at tjene ekstra.
- I forhold til, at deres indtægt som au pair ligger på 3.000-4.000 kroner, og at indtægten ofte er væsentligt lavere i Filippinerne - det er jo derfor, de tager af sted - så kan prisen på 5.000-10.000 kroner, som vi har hørt om, være rigtig mange penge. Og det er også derfor, at de har lyst til at arbejde ekstra og sort, siger han.
Filippinere udgør med 2100 opholdstilladelser den største nationalitet i au-pair-ordningen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned