Garderne har haft sidste vagtskifte foran dronningens palæ
Fremover skal Livgarden stå vagt og fremføre vagtparade og -skifte foran Frederik VIII's Palæ, hvor det nye kongepar har residens. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Livgarden har i alt fire vagthold, der skiftes til at stå vagt for kongefamilien på Amalienborg.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Livgarden har søndag for sidste gang haft vagtskifte foran dronning Margrethes residens i Christian IX's Palæ på Amalienborg.
Her fandt det sidste vagtskifte sted klokken 12.
Det er det 3. Vagthold, der har overtaget vagten, og som skal holde vagt for dronningen de sidste to timer i hendes tid som regent.
I modsætningen til gardernes daglige uniform, der er blå og sort, er de søndag iklædt deres røde gallauniform.
Livgarden har i alt fire vagthold, der skiftes til at stå vagt for kongefamilien på Amalienborg.
Annonce
På daglig basis kan man se livgardens vagtskifte, der sker under musik og stor pomp og pragt. Den daglige vagtparade starter klokken 11.27 fra livgardens kaserne i Gothersgade i København.
Her marcherer garderne forbi Rundetårn og Kongens Nytorv på sin vej til Amalienborg.
Garderne trådte an foran dronning Margrethes residens på Amalienborg for sidste gang søndag klokken 12. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Når marchen når til slotspladsen blive en række traditioner udført - herunder en fanemarch. Som afslutning gør garderne vagtskifte på pladsen.
Men når dronning Margrethe har underskrevet sin abdikation i Statsrådet kort efter klokken 14.00, skal garderne stå vagt for det nye kongepar.
Den kommende kong Frederik og dronning Mary har residens i Frederik VIII's Palæ, hvor livgarden fremover vil stå vagt og fremføre vagtparade og -skifte.
Fanerne, som bruges i forbindelse med vagtskifte på Amalienborg Slotsplads, står i fanegemakket på Christian IX's Palæ.
Det er gardere og officerer fra Den Kongelige Livgarde, der står for at overføre fanerne fra dronning Margrethes residens til kong Frederiks.
Det sker søndag klokken 17.00.
Når de kongelige flag er hejst, viser det blandt andet, om medlemmer af den kongelige familie opholder sig på en bestemt lokalitet eller om en rigsforstander er trådt i funktion.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker