Beboerne i Gellerupparken ved Århus skal sige ja, før bulldozerne kan begynde at vælte ejendomme i bydelen, som har fået prædikatet ghetto.
Men afdelingsformand for Gellerupparken, Helle Hansen, vurderer, at der er en reel risiko for, at politikerne får nej.
- Ja, det er der. Der er ingen som ved det, og vi har ikke haft noget konkret at forholde os til før i dag, siger hun.
Helle Hansen har selv tænkt sig at anbefale et ja, men der er også medlemmer af bestyrelsen, som er af den modsatte opfattelse.
Viceborgmester Rabih Azad-Ahmad (R) - som selv bor i området - siger, at han ikke har noget bud på, hvad der skal ske, hvis det ender med et beboer-nej.
- Vi har ikke nogen plan B, og det ville være rigtig ærgerligt. Men jeg tror ikke, de siger nej. Det her er en stor chance for et kvarterløft for området og for at omdanne det fra at være et socialt belastet område til at være en attraktiv bydel, siger han.
Samtidig understreger han, at et nej også vil betyde nej til penge fra landsbyggefonden og dermed blandt andet til renoveringer af lejligheder, en ny bygade og arbejdspladser i området.
Om det bliver ja eller nej kommer der svar på ingen længe. Den 15. og 16. december er der beboermøder med afstemning i de to berørte afdelinger.
Aftalen om at rive blokke ned og renovere Gellerup og Toveshøj i Brabrand faldt på plads fredag på Århus Rådhus.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub