Den skal laves af genanvendelige materialer, være fuldt forsynet med vedvarende energi og bidrage positivt til omgivelserne - både under byggeriet, i driftsfasen og når den en gang har udtjent sin funktion.
Pavillonen, der bliver Danmarks første såkaldte "Cradle to Cradle"- eller "Vugge til Vugge"-projekt, skal nemlig ikke rives ned og destrueres, når dens dage er talte.
Den skal i stedet skilles ad, så de forskellige materialer kan indgå i nye sammenhænge.
- Hvis vi griber opgaven rigtigt an, så kan C2C (Cradle to Cradle, red.) være med til at løse nogle af de omfattende miljø- og klimaudfordringer, vores samfund står overfor og samtidig skabe vækst, siger Bente Andersen, udviklingsdirektør i Cowi.
Konceptet "Cradle to Cradle" går blandt andet ud på, at ingen ressourcer må ende som affald, men altid skal indgå i nye kredsløb.
- Vi ser en lang række muligheder for at sætte Danmark i front som førende på bæredygtighedsområdet ved hjælp af nye, bæredygtige produkter, ydelser og koncepter, siger Bente Andersen.
Cowi, der blandt andet rådgiver ingeniører, står i spidsen for pavillonprojektet.
Sammen med Vugge til Vugge Danmark og arkitekter fra 3XN har de netop fået fem millioner kroner af Fornyelsesfonden. Og dermed er over halvdelen af pengene til projektet i hus.
Pavillonen bliver 150 kvadratmeter stor. Og ud over, at byggematerialerne kan genbruges, så vil eksempelvis en grøn væg i huset både rense og køle luften samt skabe en god akustik i huset.
- Vores mål er at skabe et katalog over innovative, grønne produkter og løsninger, som hele den danske byggebranche kan bruge til at skabe et nyt vindmølleeventyr. På sigt kan det skabe nye danske arbejdspladser, siger Bente Andersen.
Pavillonen, som også får støtte af Realdania og Cowi-fonden, skal stå færdig sidst i 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde