Genbrugstøj gav 20 millioner til nødhjælp
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
3400 frivilliges arbejde i 124 genbrugsbutikker landet over har givet Folkekirkens Nødhjælp et overskud på 19,8 millioner kroner i 2012. Pengene går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattige.
2012 var 40-året for oprettelsen af Folkekirkens Nødhjælps første genbrugsbutik, og der er fortsat vækst og potentiale i genbrugskonceptet. det siger Gitte Korfitsen Dybkjær, der er leder af genbrugsarbejdet.
- Kunderne køber genbrugsvarer af lyst, inspiration og indskydelse, og det stiller nye krav til butikkerne. de skal være indbydende og nyskabende og sætte fokus på det unikke ved varer, der ikke kan købes i enhver strøgbutik, siger Gitte Korfitsen Dybkjær.
2012-resultatet skyldes de mange frivilliges indsats med at sortere, præsentere og prissætte det genbrugstøj, som danskere i stor stil indleverer til butikkerne. De frivillige gør samtidig en stor indsats for at få forretningerne til at give overskud.
19 af butikkerne sælger også møbler.
Siden starten på genbrugsbutikkerne i 1972 har de i alt givet et overskud på 484,8 millioner kroner til nødhjælpsarbejde.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker