Skuespiller, forfatter og dramatiker for scene, radio og tv Gerz Feigenberg er død efter længere tids sygdom, oplyser hans bror, sceneinstruktør og skuespilchef Emmet Feigenberg.
Gerz Feigenberg debuterede som romanforfatter i 1980 med samtidsskildringen "Du skal ikke skånes", fulgt af "Verdens største mand" i 1982 med det typiske rejsetema, der også ligger under den fantasifulde roman "Grimmsburg" (1993).
Gerz Feigenberg har desuden skrevet romanerne "De døde mænds huse" (1997) og "Mælk og honning" (2001).
Gerz Feigenberg, der var søn af teaterchef Meïr Feigenberg og skuespillerinden Pia Ahnfelt-Rønne, blev uddannet ved skuespillerskolen på Aarhus Teater i 1981. Han har skrevet en række dramatiske værker, som han ofte selv har instrueret.
Gerz Feigenberg har blandt andet skrevet "Dronning Blå" opført på Gladsaxe Teater i 1990, krimikomedien "Charlie Papa Hotel" opført på Café Teatret i 1994 og dramaet "Tilfældighedens engel" opført på Det Kongelige Teater i 2000.
Han var fra 1997 til 2006 redaktør af Skuespillerforbundets blad Spektakel. Gerz Feigenberg blev gift for anden gang i 1994 med administrator Helle Haagen Petersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde