Det var en eller flere geværgranater, der var skyld i det rekordhøje antal sårede og tilskadekomne danske soldater tirsdag aften i Helmand i Afghanistan.
Soldaterne blev angrebet i deres patruljebase, og 11 mand blev ramt. En blev hårdt såret, men er uden for livsfare. Syv andre er såret og tre er tilskadekomne.
Det planlægges at sende to eller måske tre af soldaterne hjem til Danmark til videre behandling, oplyser presseofficer Erik Bøttger fra Hærens Operative Kommando (HOK).
- I første omgang troede vi, at der var tale om et angreb med håndgranater. Men vores specialister har siden fundet rester af en geværgranat i lejren, siger Erik Bøttger.
Den har formentlig ramt et eller andet, hvorefter der spredes fragmenter ud til alle sider. Det er årsagen til de mange ramte soldater. Men som til gengæld har fået mange men mindre alvorlige sår, siger Bøttger.
Geværgranater affyres fra skulderbårne våben, som kan skyde 100-700 meter. I en midlertidig patruljelejr, som den soldaterne opholdt sig i tirsdag aften, er det ifølge presseofficeren svært at undgå, at angriberne kan komme indenfor et skudhold på 700 meter.
Ifølge Erik Bøttger er det da heller ikke første gang, modstanderne forsøger angreb med geværgranater. Men det er første gang, så mange soldater er kommet til skade på samme tid.
De sårede er efterfølgende behandlet på felthospitalet i Camp Bastion, hvorfra to eller tre altså ventes fløjet hjem til videre behandling i Danmark.
Soldaterne er fra Charlie-kompagniet, der er udsendt fra Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne, og de er indsat i patruljebaser nordøst for Gereshk.
De pårørende er underrettet
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde