Jan Quist, der sammen med sin familie og to gaster blev holdt som gidsel af pirater i Somalia i næsten 200 dage, er blevet ansat som midlertidig chef for Bo- & Servicecenter Holbæk, skriver dagbladet Nordvestnyt.
Han er indtil videre ansat som centerchef for Bo- & Servicecenter Holbæk med adresse i Jyderup, der står for kommunens tilbud til voksne udviklingshæmmede, skriver bladet.
Jan Quist, der er fra Kalundborg, har tidligere været chef indenfor handicapområdet i Kalundborg Kommune.
Han blev kendt i offentligheden, fordi han sammen med sin hustru og deres tre børn samt to gaster blev holdt som gidsel i 196 dage efter at være blevet kidnappet ved Afrikas Horn, mens de i forbindelse med en to år lang jordomsejling i sejlbåden ING var på vej mod Oman.
De blev frigivet i begyndelsen af september, og nu er Jan Quist altså tilbage på det danske arbejdsmarked.
- Vi har lavet en aftale med Jan Quist frem til 1. maj, og med hans baggrund fra handicapområdet i Kalundborg Kommune er jeg glad for, at vi har kunnet lave en aftale med ham her og nu, siger Holbæk Kommunes socialchef, Jan Christensen.
Han betragter Jan Quists ufrivillige ophold i Somalia som en privatsag.
Den tidligere chef for Bo- og Servicecenter Holbæk fratrådte i slutningen af september sin stilling, efter at en tilsynsrapport havde konstateret massive svigt på bostedet Abildgården i Holbæk.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker