- Vi er glædeligt overraskede på deres vegne og ønsker dem alt det bedste, siger Ole Meridin Petersen, formand for Kalundborg Sejlklub, om frigivelsen af de fem gidsler.
Jan og Birgit Quist Johansen og deres tre teenagebørn var alle aktive i sejlklubben, inden de tog ud på den jordomrejse, som endte, da de den 24. februar blev taget til fange af pirater ud for Afrikas Horn.
- Vi håber da på at se dem i klubben igen, men det er selvfølgelig helt op til dem selv, tilføjer formanden.
Ole Meridin Petersen ønsker ikke at svare på, hvor tæt han og sejlklubbens bestyrelse har været på det forløb, som endte med frigivelsen og hjemrejsen til Danmark.
- Lige nu har de uden tvivl brug for fred og ro, hvilket vi selvfølgelig respekterer.
- På nuværende tidspunkt, hvor vi ikke ved, hvordan de har det, og hvordan de ser på det hele, har klubben ingen planer om noget arrangement for at ønske dem velkommen tilbage, slutter formanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde