Risdrik indeholder giften arsenik, og det får nu Fødevarestyrelsen til at fraråde børn under tre år at drikke risdrikken.
Fund af små mængder arsen (arsenik) i risdrik får nu Fødevarestyrelsen til at fraråde, at børn under tre år drikker risdrik.
Flere undersøgelser har gennem det seneste års tid vist, at der i risdrik forekommer arsen. Ikke i livstruende mængder men dog i et omfang, der betyder, at små børn bør undgå risdrik i store mængder.
Årsagen til, at mindre børn ikke bør drikke risdrik, er, at de får en væsentlig del af deres ernæring i flydende form. Særlig små børn under 10 kg bør ikke drikke risdrik i stedet for mælk, da deres daglige indtagelse af arsen kan nå op på det et niveau, som ikke bør overskrides.
Indholdet af arsen i risdrik er ikke på et niveau, der betyder, at der har været nogen umiddelbar sundhedsrisiko for de børn, der har drukket risdrik. Men for at reducere børnenes samlede indtag af arsen - og ud fra et forsigtighedsprincip - fraråder Fødevarestyrelsen derfor, at små børn får risdrik. De engelske og irske fødevaremyndigheder har valgt at informere på tilsvarende måde.
Der er endnu ikke fastsat EU-grænseværdier for arsen i fødevarer, men der arbejdes netop nu i EU-regi på at få fastsat grænseværdier for arsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie