Fundet af skaldyrsgift i hjertemuslinger får Fødevarestyrelsen til at fraråde alle private at indsamle og spise muslinger og østers i Vadehavet - farvandet syd for Esbjerg.
Det er forhøjede koncentrationer af algen Dinophysis acuminata samt diaréfremkaldende skaldyrsgift over grænseværdien, der er baggrund for advarslen.
De kedelige giftkoncentrationer er fundet i prøver af hjertemuslinger høstet i Vadehavet vest for Fanø, oplyser Fødevarestyrelsen.
Da vandstrømme kan føre algerne til andre områder i Vadehavet, fraråder Fødevarestyrelsen private at samle og spise muslinger og østers i Vadehavet.
Symptomerne på forgiftningen er ud over diaré, opkastninger, svimmelhed og mavesmerter. Der går mellem 30 minutter og fire timer, fra man har spist muslingerne og østerserne, til symptomerne viser sig.
Det kommercielle fiskeri i området er lukket. Derfor gælder advarslen ikke muslinger og østers, der er købt i butikker.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker