Miljøet tager skade, og statskassen går glip af flere hundrede millioner kroner fordi regeringen endnu engang har udsat den afgift på farlige sprøjtegifte, som blev bebudet allerede i 2008.
Det mener Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Hun konstaterer samtidig, at forbruget af sprøjtegifte ligger 52 procent over regeringens eget mål, og at hver fjerde drikkevandsboring er forurenet med sprøjtegifte.
- Pesticidafgiften indgik i regeringens Grøn Vækst-pakke, men her er den grønne vinkel nu helt væk, siger Mette Gjerskov til Jyllands-Posten.
- Samtidig er projektet underfinansieret med 150 millioner kroner om året, fordi afgiften ikke er indført, selv om man for længst har kompenseret landmændene med en halv milliard kroner om året i form af lavere ejendomsskatter.
- Hvis vi kommer til magten, vil vi indføre en pesticidafgift i en hulens fart, siger Mette Gjerskov til avisen.
Skatteminister Peter Christensen (V) forklarer den forsinkede afgift med tekniske problemer.
Ifølge skatteministeren vil lovforslaget blive fremsat i slutningen af oktober eller begyndelsen af november, skriver Jyllands-Posten.
Når der bliver udskrevet folketingsvalg, bortfalder alle lovforslag. Der skal være folketingsvalg senest den 12. november.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned