Gigtforeningen afviser et forslag fra kommunerne om at lade de mest ressourcestærke, kroniske patienter selv klare deres genoptræning og sygdomsforebyggelse. Det vil alligevel ikke spare kommunerne penge, fordi folk, som tabes på gulvet, bliver dyrere for det offentlige i den sidste ende, siger Gigtforeningens direktør, Gitte Witte.
- Det vil være et kæmpe skred, hvis vi skal til at tildele hjælp til kun nogle kategorier af mennesker, siger Gitte Witte.
Hun påpeger, at hensigten med genoptræning er at hjælpe folk til at klare sig selv bedre og at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
- Skal man selv søge råd, vejledning og genoptræning, så vil den enkelte sandsynligvis måle sit eget behov i forhold til, hvad man synes, man vil bruge penge på, siger Gitte Witte.
Gigtforeningen glæder sig over, at også indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) afviser forslaget fra Kommunernes Landsforening, siger direktøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde