God mad og arkitektur gør Aarhus til rejsefavorit
Kun græske Peloponnes er en bedre europæisk rejsedestination end Aarhus, skriver rejsemagasinet Lonely Planet.
Danmarks næststørste by er ifølge Lonely Planet Europas næstbedste rejsedestination. Det skriver rejsemagasinet i en ny top ti forud for sommerens ferieudflugter.
- Træd til side, København! I er ikke den eneste danske by med moderigtige kvarterer, arkitektur, der får dig til at vende hovedet, og kulinarisk trolddom, skriver Lonely Planet i sin begrundelse for, at Aarhus klatrer op over blandt andet Venedig, der må tage til takke med tredjepladsen på listen.
Både Dokk1, Aros og Moesgaard fremhæves som årsager til, at Aarhus er et besøg værd. Derudover noterer Lonely Planet, at rejsende kan være forud for deres tid ved at rejse til Aarhus, før den bliver kulturhovedstad i 2017.
Tidligere i år har en rejsejournalist fra New York Times også fremhævet Aarhus på bekostning af blandt andet København.
Topplaceringen vækker jubel hos Visit Aarhus, der står for at promovere byen.
- Aarhus er klassens nye dreng, og vi har arbejdet virkelig dedikeret på at promovere ham på internationalt plan, siger Peer H. Kristensen, der er direktør i Visit Aarhus.
- Det ser ud til, at vi nu er lykkedes med at skabe et alternativ til kvalitetsbevidste turister, der allerede har set de klassiske storbydestination som Barcelona, rom og Berlin.
- Placeringen på Lonely Planets liste beviser, at vi spiller i den øverste liga, og det er vi meget stolte af.
Listen over top ti er præget af både sydlige destinationer som Peloponnes i Grækenland og Tenerifes østkyst i Spanien og vesteuropæiske, særegne områder som Dordogne i Frankrig og Warwickshire i England.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde