Fredag stoppede al togtrafik en overgang over Storebæltsbroen, da to godstog sad fast i Storebæltstunnelen. Juletrafikken stod helt stille omkring en halv time. Det ene af de to rør var lukket omkring tre timer, inden der igen var hul igennem i begge retninger.
Passagerne kan dog godt regne med massive forsinkelser resten af dagen, oplyser DSB.
Til at begynde med gik det ene tog i stå i tunnelen, men juletrafikken kunne dog fortsætte i det andet spor. Men efter halvanden time stoppede endnu et godstog. Denne gang i det modsatte spor, og dermed var der sat effektiv prop i juletrafikken.
Selvom begge tog senere kom fri, og togtrafikken er genoptaget på ny, vil der fortsat være store forsinkelser.
DSB forventer, at togene vil være forsinket 45 minutter i gennemsnit resten af dagen. Men DSB understreger, at forsinkelserne varierer fra tog til tog.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned