Godt nyt til pendlere: Befordringsfradraget stiger igen til nytår
Lønmodtagere med langt til arbejde eller som bruger deres bil erhvervsmæssigt kan glæde sig over nye satser.
Der er flere penge i vente til de skatteborgere, der har langt til arbejde.
Skatterådet har netop fastsat de nye satser for 2024 for det såkaldte befordringsfradrag, der giver skatterabat til alle, der kører mere end 25 kilometer til og fra arbejde hver dag.
Hvor man i år i udgangspunktet har kunnet få et fradrag på 2,19 kroner pr. daglig kilometer over grænsen på 25, stiger satsen nu til 2,23 kroner pr. kilometer.
Kører man mere end 120 kilometer, er satsen for de resterende kilometer i dag 1,10 kroner. Den stiger i 2024 til 1,12 kroner pr. kilometer.
Også satserne for skattefri kørselsgodtgørelse i egen bil stiger.
I dag kan man skattefrit få 3,73 kroner pr. kørt kilometer for de første 20.000 kilometer. Næste år hedder den tilsvarende sats 3,79 kilometer.
Taksten for de efterfølgende kilometer stiger fra 2,19 kroner til 2,23 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker