Storken er blevet et sjældnere og sjældnere syn i det danske land, men nu har det varme vejr fået den prægtige fugl til at vende tilbage til Danmark.
Foreningen Storkene.dk har oplevet en fordobling i antallet af storkeobservationer i dette forår i forhold til sidste år.
- I det her forår har der været rigtig, rigtig mange. Især i de sidste 14 dage efter vejret, det blev varmt, er der sket noget, forklarer foreningens formand, Jess Frederiksen.
Over den sidste uge foreningen modtaget indrapporteringer om over 70 storkeobservationer. Og ifølge Jess Frederiksen er de seneste ugers varme vejr en attraktion for de langbenede fugle.
- Sidste år var det et enormt koldt forår, og vinden var længe om at vende til at komme fra sydøst. Og storken flyver på den varme vind, forklarer formanden.
Han fortæller, at man i Tyskland og Polen også har oplevet mange storkeobservationer.
Indtil videre har storkeboomet bragt et enkelt ynglende par til Gundsølille ved Roskilde, men Jess Frederiksen håber på flere.
- Vi må formode, at langt de flest er unge fugle, som måske ikke er helt yngledygtige endnu. Men man kan håbe på, at der pludselig kommer et nyt par, fantaserer formanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned