Google markerer 100-året for danske kvinders stemmeret
Danskere, der grundlovsdag vil lave en Google-søgning, bliver mødt med hyldestillustration af kvinders valgret
Da kong Christian X 5. juni 1915 satte sin underskrift på Danmarks nye grundlov, betød det samtidig, at danske kvinder fik lov at stemme.
Det er fredag - grundlovsdag - 100 år siden, og det bliver markeret mange steder i landet med taler og begivenheder.
Også i den digitale verden markeres dagen.
Den danske version af søgesiden Google har til lejligheden lavet en såkaldt doodle på sin startside. Det traditionelle Google-logo er i 24 timer erstattet af en tegning, der symboliserer kvinders valgret.
- Google sætter en ære i at markere historiske begivenheder, personer og mærkedage med kreative omskrivninger af deres verdenskendte logo. Siden 2001 har flere end 2000 variationer af det velkendte logo prydet Google-startsider over hele verden, skriver Google selv om doodlen.
For nylig blev også den danske videnskabskvinde og seismolog Inge Lehmann hyldet med en Google-illustration på søgemastodontens globale. com-version.
Tegningen i forbindelse med 100-året for kvinders valgret kan kun ses på den danske. dk-version af Google.
Illustrationen er lavet af danskeren Mette Ehlers. Det er første gang, at en dansker lægger streg til Googles startsidetegning.
Over 80 millioner gange besøgere danskere google.dk i løbet af en måned, viser en opgørelse over danskernes internetforbrug fra 2012.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde