I butikkerne i Helsingborg, Malmø og syd for den dansk-tyske grænse har de ansatte i øjeblikket travlt med at fylde hylder og kølediske ekstra godt op, så man er klar til den årlige invasion af købelystne danske påskegæster.
I Tyskland har butikkerne åbent i hele påsken bortset fra langfredag. I Sverige er det kun påskedag, butikkerne holder helt lukket. Langfredag er det dog kun nogen butikker i Sverige, der holder åbent og kun fra 12 til 16.
Malmø Citysamverkan har i år valgt at sende shoppingguider ud på byens gader og stræder i påskedagene for at uddele kort med information om byens butikker til de mange danskere.
- Vi ser hvert år et stort rykind af danskere i påskedagene. I år gør vi så en ekstra indsats for at fortælle om åbningstiderne i Malmøs store udvalg af butikker, siger Pia Sandin, der er direktør for Malmø Citysamverkan.
Mike Simonsen, der er administrerende direktør for Fleggaard-butikkerne syd for den dansk-tyske grænse, glæder sig til de travle påskedage.
- Vi forventer vækst i påsken, både vækst i omsætning og glade kunder. Vejret er med os, folk har lige fået løn og der er mange fridage at handle i, siger han til Ritzau.
Hos Dansk Supermarked, der ejer butikskæderne Bilka, Netto og Føtex, ærgrer man sig lidt.
- Vi synes, det er konkurrenceforvridende, at danskerne kan finde masser af åbne butikker i helligdagene, når de bare krydser grænsen. Det bedste ville være, hvis vi havde de samme regler, siger Henrik Kirketerp, der er direktør i Dansk Supermarked.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde