Grænsekontrollerne kan være på vej til at forsvinde
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Arkivfoto: Anders Knudsen
Danmark er blandt dem, der kan blive tvunget til at ophæve grænsekontrollen på grund af medlemskab i Schengenaftalen.
Sverige, Danmark, Norge, Østrig og Tyskland kan tvinges til at stoppe de midlertidige indre grænsekontroller i midten af november. EU's migrationskommissær Dimitris Avramopoulos gjorde opmærksom på dette i forbindelse med at flere rapporter om unionens migrationspolitik blev præsenteret onsdag. Det oplyser Dagens Nyheter.
- Kommissionens mål er at samarbejdet inden for Schengen skal fungere normalt så snart som muligt, sagde Avramopoulos ifølge Dagens Nyheter.
Sidste efterår indførte en række EU-lande midlertidige grænsekontroller i forbindelse med kraftigt voksende flygtningestrømme. I midten af maj i år gik Europa kommissionen og EU's ministerråd med til en anmodning fra Danmark, Sverige, Tyskland, Norge og Østrig, om at få lov til at forlænge de midlertidige indre grænsekontroller frem til 11.-12. november.
Dagen hvor tilladelsen til de midlertidige udløber nærmer sig hastigt. Stater som indgår i Schengensamarbejdet skal egentlig ikke have nationale indre grænsekontroller. Dette accepteres kun som undtagelser, hvis det anses for nødvendigt for at kunne opretholde sikkerhed og almen orden, som under efterårets store flygtningebølge.
Og nu er situationen i EU ændret, mener Dimitris Avramopoulos. Ifølge Dagens Nyheter henviser han dels til at flygtningestrømmen er mindsket kraftigt, og dels til at unionens fælles kyst- og grænseovervågning snart er i fuld funktion.
www.newsoresund.dk
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker