Gråvejr erstattes med sol og 20 grader i weekenden
De højeste temperaturer kommer den sydlige del af landet til at opleve, som her med solskin og forårsstemning ved Haderslev Dam. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Solbrillerne kan findes frem og paraplyen pakkes væk, så snart weekenden begynder. DMI spår op mod 20 grader.
De grå skyer, der har hængt over Danmark, bliver nu erstattet med sol og varme. Weekenden bliver lun og nogle steder ligefrem sommerlig.
Det oplyser Frank Nielsen, der er vagthavende Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- Det varierer, hvor meget sol de forskellige dele af landet får, men generelt ser det lovende ud over hele linjen.
- Vi kan forvente et meget flot forårsvejr, der næsten bliver sommerligt til sidst.
Natten til fredag har været kold med temperaturer omkring frysepunktet, så morgenen forventes også at blive kølig.
Men allerede hen ad formiddagen kommer solen, og temperaturerne vil langsomt stige til 15 grader.
- Det bliver køligt at cykle på arbejde, men det skal man ikke lade sig skræmme af. Klare nætter og svage vinde giver altid kolde morgener.
- Vejret bliver bedre dag for dag, siger Frank Nielsen.
Både lørdag og søndag vil solen stå højt på himlen, mens temperaturerne bevæger sig op på mellem 15 og 20 grader.
Ingen steder i landet vil der falde regn.
Solbrillerne kan altså sagtens findes frem og paraplyen pakkes væk, så snart weekenden begynder.
- Det bliver en rigtig fin weekend til have- og cafélivet, siger Frank Nielsen.
Nordvestjylland omkring Vendsyssel og Thy ser ud til at få flest skyer, mens kystområderne kan forvente svag vind fra sydvest.
De højeste temperaturer kommer den sydlige del af landet til at opleve.
Det sommerlige vejr er dog ikke kun forbeholdt weekenden. I takt med at dagene går, vil temperaturerne følge med og stige helt frem til onsdag.
- Det ser ud til, at det flotte vejr fortsætter ind i næste uge, og det bliver kun bedre og bedre, lyder det fra DMI's vagthavende.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned