- Jeg har det strålende, lød det først fra kronprinsesse Mary, da hun tirsdag middag sejlede ud til kongeskibet Dannebrog, der ligger i Københavns Havn i forbindelse med flådens 500 års jubilæum.
Men helt så let er det trods alt ikke at være gravid med tvillinger, der ventes at komme til verden til januar. For selv en kongelig kan være mærket af en graviditet.
- Jeg er ualmindelig træt en gang imellem, erkender Mary, som viste sig for første gang, siden kongehuset i fredags offentliggjorde graviditeten.
Derfor var spørgelysten stor, og Mary måtte svare på, hvad der gik gennem hovedet på hende, da hun opdagede, hun ventede tvillinger.
- Vores ansigtsudtryk ville have været sjove at se, det var en kæmpestor overraskelse, sagde kronprinsessen.
Prins Christian blev også spurgt, om han er klar over, hvad der befinder sig i hans mors mave.
Og den snart femårige dreng svarede helt korrekt:
- Babyer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker