Gravide i risiko ved H1N1-influenza

Vordende mødre, som er mere end 12 uger henne i deres graviditet, har en let forhøjet risiko for implikationer, hvis de får H1N1-influenza, også kaldet svineinfluenza, skønner Sundhedsstyrelsen.

Derfor overvejer styrelsen, om gravide skal tilbydes vaccination til efteråret. Men først når vaccinen mod influenzaen til den tid er klar til brug, tager styrelsen endelig stilling.

- Afgørelsen afhænger dels af, om lægemyndighederne godkender vaccinen til gravide, dels af en afvejning af fordele og ulemper ved at vaccinere denne gruppe, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Det vil indgå i styrelsens overvejelser, at der kan være særlige hensyn at tage for gravide med kroniske sygdomme.

/ritzau/

Sundhedsstyrelsen overvejer at tilbyde gravide vaccination mod H1N1-influenza.

Offentliggjort Sidst opdateret