Når en kvinde ryger under graviditeten, kan det skade hendes chance for at få børnebørn. Kønscellerne hos forstret skades nemlig af den gravides rygning, viser ny forskning fra Rigshospitalet.
Antallet af kønsceller hos fostre nedsættes med over en tredjedel, hvis moderen ryger i graviditetens første måneder. Dermed kan børnene få sværere ved som voksne selv at få børn.
Kønscellerne danner æg hos kvinder og sædceller hos mænd. Hos drengefostre blev antallet mere end halveret, når moderen røg i graviditetens første tre måneder. Desuden faldt antallet af de celler, der danner de øvrige dele af kroppen, med 37 procent.
Skaden på fostret steg med antallet af smøger. Tallene var uafhængige af de gravides indtag af alkohol og koffein.
Tidligere forskning viser samme mønster for pigefostre udsat for røg. Sammenholdt med de nye tal mener forskerne nu, at rygning tidligt i graviditeten betyder et generelt fald i fostres kønsceller på 41 procent.
- Det kan få afgørende betydning for barnets evne til at forplante sig senere i livet, siger professor Claus Yding Andersen fra Rigshospitalets Reproduktionsbiologisk Laboratorium.
Han mener, at den nye viden kan være med til at forklare generelt faldende fertilitet de seneste år.
- Selvom færre ryger under graviditeten i vestlige lande, så ryger hver ottende gravide kvinde stadig gennem hele graviditeten. Med de nye forskningsresultater er der endnu stærkere grundlag for at fraråde kvinder at ryge, mens de er gravide, siger han.
Ifølge forskerne er det endnu uvist, om reduktionen i kønscellerne på grund af rygning er permanent eller afspejler en forsinkelse i udviklingen af kønsceller, som fostret kan kompensere for senere i graviditeten.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde