Dårlig nattesøvn, ondt i lænden eller plukveer får i stigende grad gravide til at ringe til deres arbejdsplads og melde sig syge. I gennemsnit havde kommende mødre 48 dages sygefravær i løbet af deres graviditet i 2005-2007, og det er en stigning på fem procent i forhold til 2002-2004.
Sygemeldingerne sker oftere end tidligere på grund af normale graviditetsgener, fortæller jordemødre i en ny undersøgelse fra Det Sociale Forskningscenter for Velfærd, SFI.
Typisk smerter, der ikke udgør nogen risiko for hverken mor eller barn, men som i dag ikke accepteres i samme grad, som man gjorde tidligere, fortæller de ni jordemødre, som er blevet interviewet i undersøgelsen.
En tendens som Marianne Skovby Rasmusson, der er chefjordemoder på Hvidovre Hospital, kan nikke genkendende til:
- Gravide er blevet meget bevidste om, hvad de vil byde sig selv og deres krop, og det mærker vi, siger hun.
Ifølge formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo vil mere fokus på rygning, overvægt og motion kunne medvirke til at nedbringe antallet af sygedage.
Hun understreger samtidig, at flere sygedage ikke nødvendigvis er negativt. Tværtimod kan de være udtryk for, at gravide i belastende job i dag er bedre beskyttede.
- Handler det om sygemeldinger på grund af arbejdsmiljø, så er det positivt. For så er der gravide i for eksempel gartneri- eller restaurationsbranchen, som bliver skånet, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde