Aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace har torsdag hængt et kæmpe banner på 70 kvadratmeter op på DI's bygning på Rådhuspladsen i København.
- To klatrerne hænger i sikkerhedsliner ved banneret, og her har de tænkt sig at blive, til politiet henter dem ned, oplyser miljøorganisationens pressemedarbejder Sune Scheller.
10 andre aktivister befinder sig inde i bygningen.
"DI - Delaying Innovation" står der på banneret.
Greenpeace mener, at Dansk Industri modarbejder en nedsættelse af CO2-målene, og aktionen skal sætte fokus på DI's benhårde lobbyarbejde EU's korridorer.
- DI's lobbyarbejde kan komme til at koste flere af deres 10.000 medlemmer dyrt, da de risikerer at stå tilbage som tabere i den globale konkurrence om fremtidens grønne arbejdspladser, siger Jan Søndergård, politisk rådgiver i Greenpeace.
Ifølge organisationen har DI senest sammen med den magtfulde lobbyvirksomhed, BusinessEurope, rettet et angreb mod en mulig ny fælles europæisk klimaplan, der vil hæve EU's reduktion af drivhusgasser.
- DI må holde op med at lægge ryg til BusinessEurope's lobbyvirksomhed, der konstant forsøger at spænde ben for en forbedret klimapolitik, og som i øvrigt dermed skader innovative og ambitiøse virksomheder, siger Jan Søndergård.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde