Det er "fuldstændig uansvarligt", når det grønlandske selvstyre nu varsler to nye olieboringer i havet vest for Disko-Nuussuaq.
Det mener Greenpeace Nordic, hvor generalsekretær Mads Flarup Christensen henviser til, at to andre prøveboringer forleden blev påbegyndt i samme område.
Det grønlandske selvstyre har netop sendt beslutningen om de to nye boringer i høring, og bekymringen fra Greenpeace Nordics skal ses i lyset af BP-oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf for nylig.
- Vi synes, det er uforsvarligt, at selvstyret træffer den her beslutning nu. Det sker på et tidspunkt, hvor store olieerfarne lande som USA, Canada og Norge holder igen med at give nye tilladelser, indtil man har draget erfaringerne fra golfen i forhold til beredskabet og i forhold til hvad det var, der gik galt, siger Mads Flarup Christensen.
Det er det skotske selskab Cairn, der har bedt om tilladelser til de to ekstra boringer i Vestgrønland ud over de to allerede påbegyndte.
Men boringerne bør stoppes omgående, ligesom selvstyret ikke bør give tilladelse til flere boringer i Grønland, mener Mads Flarup Christensen.
- Grønland skylder svar på, hvad det er de ved, som man ikke ved i Norge, Canada og USA, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker