Den folkekære revyskuespillerinde Grethe Sønck er fredag aften fundet død i sit hjem i Rågeleje. Det bekræfter Nordsjællands Politi over for Ritzau. Hun blev 80 år gammel.
Politiet oplyser, at de fik en opringning klokken 18.03 om, at Grethe Sønck lå livløs i sit hjem. Ifølge politiet døde skuespillerinden af naturlige årsager.
Ekstrabladet.dk skriver, at Grethe Sønck var alene i huset, da hun døde. Hun blev fundet af Stefan Foss, der er søn af Søncks afdøde mand, revykongen Volmer Sørensen.
Stefan Foss ville ifølge avisen komme på uanmeldt besøg for at spille yatzy med Grethe Sønck, og han forventede ikke, at noget var galt. Hun havde nemlig optrådt på Frederiksberg i sidste uge.
Selv om Grethe Sønck både har gjort sig som dansktopsanger og på det store lærred, er det særligt fra revyscenen, at hun er kendt.
Karrieren tog sin begyndelse i 1962 i Cirkusrevyen, og senere var hun en fast del af Nykøbing Falster-revyen, der med Volmer Sørensen som direktør udviklede sig til Revykøbing.
Ægteparret forsatte siden på Amagerscenen, og i 1979 overtog de Cirkusrevyen, som på det tidspunkt var presset i bund økonomisk.
Grethe Søncks store betydning for dansk revy blev understreget, da hendes 50 års jubilæum i 1997 blev fejret med to store shows i Cirkusbygningen.
I 1993 modtog hun Bakkens Oscar og i 2002 Thorleif-prisen for sin mangeårige indsats for dansk revy.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde