De store mængder regnvand forvandlede tirsdag Greves gader til floder, men nu har en ihærdig indsats fra blandt andet borgerne fået bugt med vandet. Kun ganske få huse blev påvirket af vandmasserne.
- Jeg glæder mig over, at ikke flere er i denne ulykkelige situation. Vi oplevede det værste skybrud i årtier, og jeg er stolt af, at en fælles indsats fra borgerne, forsyningen og beredskabet holdt situationen under kontrol.
Det siger Jesper Brandt, der er chef for Center for Teknik og Miljø i Greve Kommune.
Siden oversvømmelsen i 2007 har Greve brugt store summe på at komme problemet til livs.
Kommunen er dog endnu ikke færdig med at etablere forskellige anlæg, så hvis der fortsat kommer regn, kan kommunen ikke udelukke oversvømmelse.
- De kommende dages prognoser lover mere regn, og selv om Greve Kommune er langt fremme med klimasikringen, er det stadig en proces, der er i gang og vil strække sig over de næste 10-12 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker