Kommunaldirektør Ulla Gramstrup fra Greve Kommune afviser Eyvind Vesselbos (V) kritik af kommunens rensning af forurenet vand i Tune. Kommunen er af eksperter blevet anbefalet skylning af rørene med vand som den sikreste og hurtigste vej mod rent drikkevand.
- Vi er klart blevet frarådet en kloring, fordi det tager rigtig lang tid at genoprette den mikrobiologiske balance, som skal være i rørene, inden man kan åbne for vandet igen, siger Ulla Gramstrup.
Eyvind Vesselbo, miljøordfører for Venstre, kritiserer kommunen for ikke at bruge kloring. En kemisk rensningsmetode, som ifølge Eyvind Vesselbo er hurtigere og mere tidssvarende.
- Der findes faktisk firmaer, som kan gøre det her på en glimrende måde. Jeg kan kun opfordre til, at man kontakter nogle af de firmaer, siger han.
Men den kritik forstår Ulla Gramstrup ikke.
- Vi har selvfølgelig spurgt eksperterne. Desuden har vi været i dialog med embedslægerne og Fødevarestyrelsen, siger hun.
Eyvind Vesselbo mener, at det uholdbart, at borgerne ikke kan få noget at vide om, hvornår de kan få rent drikkevand. Han har derfor kontaktet miljøminister Troels Lund Poulsen (V) for at finde en hurtig løsning.
Tune Vandværk har gennem sommeren haft problemer, og torsdag måtte man lukke for vandet, fordi en række borgere havde maveproblemer.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker