Greve Kommune strammer nu tilsynet med kommunens seks vandværker som følge af forurening af vandværket i landbyen Tune.
Det har kommunen besluttet, samtidig med at Tune-vandværket torsdag igen blev lukket, efter at laboratorieprøver viste, at der er colibakterier i vandet.
2 ud af 14 gamle vandprøver med bakterier over grænseværdien har under en intern undersøgelse vist sig ikke at være behandlet efter bogen. Resultatet af en forurenet prøve i 2007 fra Tune nåede aldrig embedslægens bord. Og en anden forurenet prøve i samme år fra Karlslunde Strands vandværk fik aldrig nogen til at reagere, selv om vandforsyningen burde have været stoppet. Kommunen vil nu både skærpe sit eget tilsyn og kravene til vandværkerne selv om at holde hånd i hanke med drikkevandskvaliteten.
Politiet måtte torsdag tage beredskabsstyrelsens sirener i brug for at advare Tunes borgere mod at drikke vandet og at hælde allerede aftappet vand ud.
Det nye fund af bakterier kommer få uger efter, at vandværkets vand igen blev erklæret rent efter problemer sommeren over. Selve ledningsnettet blev ikke "frigivet", fordi det tager tid at rense. Derfor har Tune-borgerne haft mulighed for at tappe vandværksvand fra tankvogne, mens vandet fra hanerne fortsat skal koges.
Det gælder stadig, at vandet fra ledningsnettet skal koges, inden det bruges til f.eks. madlavning.
Vand, der er tappet fra vandværet eller fra de opsatte tankvogne, skal hældes ud og dunkene skoldes, inden de benyttes igen.
Greve Brandvæsen opstillede torsdag tankvogne med rent vand på de steder, hvor borgerne er vant til det, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker