Efter fire års arbejde anbefaler en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, at grisesøer i landbruget skal leve hele deres liv som fritgående dyr i staldene. Så undgås liggesår og andre velfærdsskader.
I givet fald bliver det en særdeles stor omvæltning i produktionen i svinebruget i forhold til i dag, hvor kun hver tiende so går frit hele livet.
Den nye regel skal først træde i kraft om 10 år, fordi det er forbundet med store omkostninger at forbedre grisenes velfærd, fremgår det af rapporten.
Rapporten bliver nu sendt i høring, inden regeringen tager stilling til anbefalingerne, oplyser justitsminister Lars Barfoed (K).
Formanden for svineproduktionen inden for Landbrug & Fødevarer, Lindhardt Nielsen, siger, at han er tilfreds med den dialog, der har været i arbejdsgruppen. Den har netop afleveret en 232 sider tyk rapport.
- Vi vil gerne sikre vores førerposition også inden for dyrevelfærd, og der har vi taget et nyt skridt med de nye anbefalinger, siger han.
Kun Sverige, Norge og Schweiz er længere fremme med hensyn til dyrevelfærd for grisesøer. Og Danmark bliver som førende eksportland for svinekød absolut førende på området.
Senest den 1. januar 2013 skal alle drægtige søer i EU gå i løsdrift. Men i den nye rapport arbejdes der på, at soen går løs hele sit liv.
I dag får producenterne en forbrugerbetalt merpris på op til 40 kroner per gris, når den kommer fra en gård med løsdrift, oplyser Landbrug & Fødevarer.
Den merpris dækker de ekstra omkostningerne og vil forsvinde, hvis der lovgives om løse søer.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde