Grønland har fået en ny regering
Grønland får en ny regering bestående af Aleqa Hammonds socialdemokratiske Siumut, det pro-grønlandske Partii Inuit og det borgerlige Atassut.
Den nye landsstyrekoalition er blevet præsenteret på et pressemøde i Nuuk, skriver avisen Sermitsiaq.
Dermed er der lagt op til, at Aleqa Hammond udpeges til ny landsstyreformand efter Siumuts kanonvalg den 12. marts.
Hun vil så afløse Kuupik Kleist fra det venstreorienterede IA.
Siumut, Partii Inuit og Atassut råder tilsammen over 18 mandater mod oppositionens 13 mandater.
IA beklager den nye regering og mener, at det vil skade den erhvervsplan for Grønland, som den tidligere landsstyreformand stod for.
- Siumut, Atassut og Partii Inuit vil udvinde uran, indføre royalties og rulle reformerne tilbage. Vi er klar som opposition, skriver IA's Juliane Henningsen på sin Twitter-profil.
IA har satset på at føre den såkaldte storskalalov ud i livet, så der kan åbnes op for udenlandske mineselskaber i Grønland.
Det kan godt få længere udsigter med den nye koalition.
Siumut og de to øvrige partier ventes at kunne underskrive en koalitionsaftale fredag, skriver Sermitsiaq.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde