Historiens første grønlandske spillefilm tager nu yderligere et skridt på sin vej ud i den store verden.
Filmens producer, Mikisoq H. Lynge, har på festivalen i Cannes solgt rettighederne til international distribution af "Nuummioq" til det britiske selskab The Works International.
Selskabet står således for arbejdet med at få solgt filmen til visning i andre lande. Dette arbejde er allerede sat i gang under festivalen ved den franske middelhavskyst, hvor "Nuummuioq" vises for en række filmindkøbere fra hele verden.
Den grønlandske film er produceret af Mikisoq H. Lynges selskab, 3900 Pictures. Ifølge en pressemeddelelse fra selskabet betyder aftalen med The Works International ikke umiddelbart "nogen stor økonomisk gevinst".
- Med salget får The Works International en procentdel af de fremtidige indtægter på filmen, mens vi får resten. Desuden kan jeg og 3900 Pictures nu begynde på at finde nye samarbejdspartnere med henblik på kommende projekter, siger Mikisoq H. Lynge.
"Nuummioq" havde premiere i Nuuk den 31. oktober og blev få uger senere udtaget til den betydningsfulde Sundance Film Festival i USA.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde