Livet for mange grønlandske børn i Danmark er langt fra en fest.
De har det svært både hjemme og i skolen, og fordi de går og gemmer med deres problemer, bliver det ikke opdaget, hvor dårligt de har det.
- De grønlandske børn kommer typisk til Danmark med en enlig forældre, der er rejst fra sociale problemer som misbrug eller partnervold.
- De voksne lever isoleret og i mistrivsel, og børnene har ingen, der kan hjælpe dem eller introducere dem til danske forhold, siger vicegeneralsekretær i Foreningen Grønlandske Børn Sissel Lea Nielsen.
- Børnene klarer sig dårligt i skolen. De er nederst i hierarkiet, og deres mistrivsel bliver ikke opdaget, siger hun.
Foreningen Grønlandske Børn har siden 2007 gennemført det landsdækkende projekt "Et godt liv i Danmark" for knap 120 udsatte grønlandske børn i landets fem største byer.
Af de 120 børn er 30 lige nu anbragt uden for hjemmet. De resterende er enten udsluset eller behandlingskrævende. Den sidste femtedel (24 børn) er rejst tilbage til Grønland.
Resultatet af det fireårige projekt viser, at to tredjedele af de udsatte børn ikke var opfanget af det sociale system.
- Projektet har vist, at børnene mistrives i sådan en grad, at det har været nødvendigt at underrette de sociale myndigheder i langt de fleste tilfælde. Resultaterne viser positivt, at det er lykkedes at løfte de udsatte børn ud af deres isolation, siger hun.
92 procent af børnene oplever selv, at de har fået det bedre, viser projektet.
Foreningen har tirsdag arrangeret en høring på Christiansborg, hvor grønlandske børns vilkår i Danmark skal diskuteres.
Socialpolitisk ordfører Eyvind Vesselbo (V) opfordrer på den baggrund social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) til at sætte indsatsen for grønlandske familier på finansloven.
Formand for Folketingets Socialudvalg Özlem Cekic (SF) vil have en sammenhængende og langsigtet nationalplan.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned