Guldborgsunds pædagoger klar til konflikt

Flemming Jørgensen er bestyrelsesmedlem af BUPL Sydøst og leder af børnehaven Saxtorp i Sakskøbing. Han er ikke i tvivl:
- Holdningen er den, at denne gang skal det lykkes at få et lønløft til de ansatte i daginstitutionerne. Holdningen er også, at lykkedes det ikke må vi gå i konflikt, siger Flemming Jørgensen.
- Pædagogernes lønninger er ikke steget i takt med det private erhvervsliv og slet ikke i forhold til de ansvarsområder der er kommet til pædagogarbejdet, mener han.
Det at arbejde i en daginstitution er en stor og ansvarsfuld opgave. Vi har fået læreplaner, vi skal leve op til. Vi har fået sprogvurderinger, vi skal leve op til. Vi skal være familiernes netværk lang hen af vejen. Alle de opgave tærer på de ansatte. Samtidig med, at vi ikke har de samme hænder som før i tiden, siger Flemming Jørgensen.
- Hvis ikke lønnen bliver bedre vil vi få besvær både med at fastholde medarbejdere og endnu sværere, at lokke dygtige unge til at tage pædagoguddannelsen, siger Flemming Jørgensen.




Det bliver i Guldborgsund Kommune, konflikten skal startes, hvis overenskomstforhandlingerne til foråret bryder sammen. Det har den øverste ledelse i forbundet BUPL besluttet.

Offentliggjort Sidst opdateret