Forlaget Gyldendal stiller udgivelsen af en omstridt bog "De grønne Djævle" om den tyske 1. faldskærmsdivision under 2. Verdenskrig i bero.
Det sker efter en kritisk anmeldelse i Berlingske Tidende. Bogen af forfatteren Bent Christensen skulle ellers være udkommet den 7. oktober.
Bogen kritiseres for at være ensidigt forherligende over for divisionen og forbigå dens nedskydning af civile på Kreta. Derfor vil Gyldendal nu gå bogen nøje efter i sømmene.
- Det er naturligvis ikke forlagets intention at udgive bøger, der forherliger den tyske krigsindsats. I de senere år har vi arbejdet meget med at belyse 2. Verdenskrig ud fra nye vinkler. Vi vil gerne udgive kontroversielle og ligefrem provokerende fortællinger. Men der må ikke kunne sås tvivl om lødigheden af vores bøger. Ansvaret for, at vi tilsyneladende er kommet for langt i denne sag, er mit, og det ærgrer mig naturligvis meget, at vi er havnet i en situation, der er særdeles ubehagelig for forfatteren, siger Lars Boesgaard, der er direktør for Gyldendal Fakta, i en pressemeddelelse.
Manuskriptet bliver nu finkæmmet af faghistorikere, inden forlaget tager stilling til bogens videre skæbne.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker