Gymnasieelever saboterer egen eksamen
For nogle gymnasieelever betyder det så meget at opnå det høje gennemsnit, som giver adgang til drømmestudiet, at de er parate til at ofre hele deres studentereksamen, hvis det slår fejl, skriver Kristeligt Dagblad.
Ved at udeblive fra en enkelt prøve vælger eleverne selv at sabotere deres studentereksamen, men bevarer til gengæld muligheden for at prøve at få et højere gennemsnit året efter på en anden gymnasial uddannelse.
Det fortæller Kirsten Jensen, rektor på Avedøre Gymnasium.
Hun understreger, at det er relativt få elever, som vælger denne metode, men hun ser ikke desto mindre en bekymrende tendens i, at flere elever forlanger intet mindre end det perfekte af sig selv.
- Jeg har to bekymringer. Den ene er, at de unge på den måde indfører en uofficiel fireårig studentereksamen.
- Den anden er den rent menneskelige bekymring, at de unge har ydet, hvad de kan, men alligevel spilder et år i forventning om, at de kan gøre det bedre, siger Kirsten Jensen til avisen.
Hun tilføjer, at hvis det kun var elever, som var lige ved at dumpe, der valgte at udeblive, ville hun være mindre bekymret.
Men hun har haft et eksempel med en elev, der kunne være bestået med det høje gennemsnit 9,3 - men alligevel saboterede sin eksamen, fordi drømmestudiets krav var endnu højere.
- Der ser ud til at være en indstilling hos nogle unge i dag om, at "jeg vil kun denne ene ting, intet andet dur' ", siger Kirsten Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde