Det viser en undersøgelse af samarbejdet i lærerteam på de gymnasiale uddannelser, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggør torsdag. Det skriver Dagbladet Information.
- Det går trægt med de intentioner, der lå i reformen.
- Teamsamarbejde spiller ikke den store rolle i implementering af flerfagligheden, som man nok havde forestillet sig, siger en af forskerne bag evalueringen, Rikke Sørup, der er souschef i afdelingen for grundskoler og ungdomsuddannelser i EVA.
Hele hensigten med gymnasiereformen fra 2005 var at organisere undervisningen i studieretninger, hvor lærerne skulle arbejde sammen i team om at udvikle undervisningen på tværs af fagene.
Men selv om alle team i princippet skal arbejde med at udvikle studieretningerne, svarer kun 35 procent af lærerne i undersøgelsen, at det er tilfældet i deres team.
Dermed risikerer eleverne, at undervisningen ikke får det flerfaglige indhold, som ifølge reformen skal ruste dem til de videregående studier.
Formand for gymnasielærerne Gorm Leschly mener, det er et stort problem, at man mange steder ikke har fået de oprindelige intentioner med reformen sat i værk. Derfor overrasker det ham heller ikke, at det halter med det faglige samarbejde.
- Det har vi også allerede taget konsekvensen af og har sammen med lederforeningen lavet et udviklingsprogram, som vi har præsenteret for ministeren. Nu går vi og venter på, at hun gør det til sit, siger Gorm Leschly.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker