Elever og lærere på en række af landets almene gymnasier må vænne sig til, at sommerferien i fremtiden bliver en uge kortere, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Traditionelt har skoleåret på gymnasierne varet 200 dage, men i den overenskomst, som staten og gymnasielærerne indgik tidligere på året, blev det præciseret, at et skoleår nu kan vare 209 dage.
Det får en række gymnasier til at forlænge skoleåret og forkorte sommerferien med en uge i august.
Lærere og elever skal ikke arbejde og gå i skole flere timer hvert år, men arbejdsbyrden bliver fordelt på flere dage.
Det sker blandt andet på Vestfyns Gymnasium:
- Det er en lettelse for os, at vi nu har mulighed for at sprede timerne mere ud. Vi har et stort opland, og vores elever er meget afhængige af busser.
- Ved at forlænge skoleåret med en uge kan vi give eleverne et skema, der fungerer bedre i deres hverdag, forklarer skolens rektor, Ole Toft.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker