Den Konservative formand, Lene Espersen, glæder sig over udsigt til fremgang trods dystre spådomme forud for kommunalvalget.
Valgstedsmålinger giver partiet en opbakning på 11-12 procent på landsplan, hvilket er bedre end sidste kommunalvalg og over niveauet i landspolitiske meningsmålinger.
- Valget er forløbet, som jeg havde håbet og forventet, siger hun og erklærer sig kritisk over for de beregninger, der på forhånd såede tvivl om flere konservative højborge.
Det har i stort omfang vist sig grundløst. Frederiksberg forbliver grøn, det samme gælder efter alt at dømme Hørsholm. Og I Høje-Taastrup, der også var udset til at komme i farezonen, kan K fejre storsejr.
Samtidig bliver der dog natlige forhandlinger om magten i Helsingør, ligesom De Konservative har fået tæsk i Lyngby-Taarbæk og mistet borgmesterposten i Odense.
- Jeg er meget ked af, at Jan Boye mistede Odense. Han har gjort det godt. Men det er et ærkesocialdemokratisk område, siger hun.
Partiformanden er dog forsigtig med at veksle den kommunalpolitiske fremgang til landspolitik.
- Det er den lokale indsats, der har gjort, at de lokale kandidater har trukket vælgere til, siger hun, men lægger vægt på at tage metoder og erfaringer fra kommunalvalgkampen med til næste folketingsvalg.
Blandt andet har hun og de lokale fodfolk været ude at stemme dørklokker.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde