En yngre kvinder, der indtil fredag deltog i Skanderborg Festivalen, er smittet med H1N1, også kaldet svineinfluenza. Det bekræfter festivalledelsen.
En del af de 25.000 festivalgængere og næsten lige så mange frivillige, der i disse dage deltager i Skanderborg Festival, kan have været udsat for smitte med H1N1. Fredag blev en yngre kvindelig festivaldeltager indlagt med symptomer på at være smittet med den såkaldte svineinfluenza, og lørdag blev mistanken bekræftet fra Århus Sygehus.
Festivalledelsen mener dog ikke, at der er grund til panik.
- Man skal tage det roligt. Vi har hele tiden opfordret til, at man tager hjem fra festivalen, hvis man føler sig syg. Det holder vi fast i, siger formand for Skanderborg Festivalen, Claus Visbye.
Noget indtryk har sagen dog gjort på festivaldeltagerne. I hvert fald melder festivalledelsen, at der aldrig er blevet forbrugt så meget håndsprit, så mange engangshandsker og så meget toiletpapir som på dette års festival.
- Og vi vil da gerne gentage vores opfordring til festivalgængerne om at vaske hænder, siger Claus Visbye.
Den unge kvinde er indlagt på sygehuset i Århus.
H1N1 er ifølge myndighederne ikke en specielt farlig influenza. Den er imidlertid frygtet, fordi den smitter meget let. I alt er der herhjemme registreret 367 tilfælde af H1N1, men langt fra alle smittede søger læge, så det reelle antal er formentlig langt højere.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde