Et kilo kokain blev kørt fra Albertslund til Odense af en transportør - og nu anklages en rocker og en fynbo for at være sælger og aftager af stoffet.
En mand fra Hells Angels stilles nu for retten i Odense, der skal afgøre, om han solgte et kilo kokain til en anden mand. Findes de skyldige, risikerer de fængsel i flere år.
Anklagen rettes dels mod den 43-årige rocker fra København og dels mod en 39-årig fynsk murer. Påstanden er, at de i september sidste år indgik en handel om kokain. For 10.000 kroner hyrede fynboen angiveligt en tredje mand til at køre til Farverland i Albertslund for at hente narkoen hos HA-rockeren og bringe stoffet til Odense. Men det gik i vasken, da politibetjente anholdt transportøren, som i øvrigt senere er blevet dømt.
Begge nægter sig skyldige under sagen, som skal behandles af en domsmandsret onsdag og fredag i den kommende uge.
Anklageskriftet handler desuden om et par voldsforhold. Fynboen tiltales for eksempel for at have truet en politiassistent med ordene: "Jeg skal nok finde ud af, hvor dine børn går i børnehave," mens rockeren på en pub i Valby med knytnæve skal have slået en person på en pub i Valby.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker