Afsløringen af flere uduelige læger fra tredjeverdenslande har fået indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) ind i sagen. Han har mandag bedt Sundhedsstyrelsen om en redegørelse for de aktuelle sager. Samtidig har han iværksat en opstramning af praksis.
- Det er afgørende for mig at sikre, at vi fremover får styrket modtagelsen og kontrollen med udenlandske læger, så alle kan være helt trygge ved, at udenlandske læger er helt på højde med danske, siger Bertel Haarder i en pressemeddelelse.
I 2002 ændrede regeringen reglerne. Før skulle lægerne fra tredjeverdenslande bestå flere fagprøver med det samme, før de fik en varig autorisation.
Nu kan de vente i hele to år, før de skal op til prøverne.
I mellemtiden må de arbejde med en midlertidig autorisation udelukkende på baggrund af deres medbragte papirer, som kan være mangelfulde eller ligefrem forfalskede - og det har udmøntet sig i flere tilfælde af uduelige læger, har DR afsløret.
Både DF, SF og Socialdemokraterne mener, at der på den baggrund skal tages fat om sagen.
- Vi kan jo starte med at få undersøgt, hvor mange læger det egentligt drejer sig om, og hvor de har ansættelse i dag i vores sundhedsvæsen, siger den socialdemokratiske sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie